Det lille Bibliotek

Fra Borchipedia

Jump to: navigation, search

I nogle måneder i 2007 var stuens toilet det eneste fungerende indendørs bad og wc på Borchen. Da de færreste beboere var morgenfriske nok til at tage den på bare fødder ud til skurvognen i gården at forrette deres nødtørft, opstod der i denne tid ofte kø foran toiletdøren, og man fordrev ventetiden med læsning for ikke at falde hen og blive sprunget over. Forståeligt nok lagde man ikke læsestoffet fra sig, når det blev ens tur, men satte sig på tønden med hyggelæsning i hånden. Dette afstedkom en stadigt stigende ventetid og dermed opkoncentrering af kvalitetslæsestof i området. Stuens toilet fremstår i dag som et lille intellektuelt vidunder, fuldstændig domineret af litterære aktiviteter, hvorfor rummet har fået samme navn som bogsamlingen, Det lille Bibliotek.

[redigér] Bogbeholdning

Kategori I: "Kvindelitteratur"

P.E. Carstensen & T. Wivel: Hvad enhver mand bør vide om kvinder
J. Cleland: Fanny Hill
C. Darwin: Origin of Species
P. Hertoft: Klinisk sexologi
S. Hite: Hiterapporten. Om kvindens seksualitet
P. L. Nielsen: Blondiner holder også mest af gentlemen. Sagt om kvinder
B. Jeltsin: B. Jeltsin (billedbog)
Jumbobog #129: Hvor er du skat?
Lind/Thorsen/Vestergaard: Nynnes dagbog
T. Olsen: Politisk ukorrekte vitser 2

Kategori II: "Hvordan man begår sig i og flygter fra den virkelige verden"

L.F. Baum: The Wonderful Wizard of Oz
D.C. Beard: The Original Boy's Handy Book
J. Exner og T. Christensen: Kirkebygning og Teologi
L.G. Hansen: Dit første job
Jumbobog #58: En olympisk mester
M. Kellermann: Rocky the big payback
T. Kristensen: Hærværk
R.M. Pirsig: Zen og kunsten at vedligeholde en motorcykel
H.S. Thomson: Frygt og lede i Las Vegas
F. Voltaire: Candide
Q. Wied: Knagsted

Kategori III: Nu igen og altid

Jumbobog #40: Stålanden flyver igen
Jumbobog #62: Stålanden vinder altid
KU: Almanak for det år efter Kristi fødsel 2008 (som er skudår)
G.M. Treveylan: A Shortened History of England


Herudover findes et antal hefter med historier fra Pløresødallejren, Anders And og Co., Woman og flere ruller toiletpapir, hvis man selv har lyst at skrive. Endvidere er der blevet indkøbt et whiteboard til graffiti.

Bogsamlingen på Det lille Bibliotek kurateres af Stuens Herreklub.

Personlige værktøjer