Haven
Fra Borchipedia
Bag den gamle bygning i Store Kannikestræde ligger der, gemt mellem huse på alle fire sider, et lille firkantet stykke jord, her ligger Borchens have. Her har været have siden kollegiet blev bygget i 1691 og måske endnu før.
Her, halvt skjult under ukrudt og faldne blade, ligger mindestenen for Jens fra Sankelmark og Herkules statuen af bly troner fra sin sokkel kun iført lændeklæde og giftslanger.
Haven er hjemsted for mange traditioner, blandt andet de hæderkronede kroket- og skydeturneringer, sauternen under guldregnen og romtoddy for at fejre den første sne. Desuden holdes sommerfesten til havens ære. Om sommeren er haven det foretrukne rekreative område på Borchen. Træernes skygge, græsplænen og de farverige blomster danner en pragtfuld ramme for læsning, morgen- middags- og aftensmad, fødselsdage, leg og spil på plænen og så videre. Af nytteplanter bør nævnes æble og hyld, og er man heldig finder man et modent jordbær i bunddækket, før naboerne får øje på det.
Visse dele af haven trænger kraftigt til at blive renoveret. Som en del af den omfattende renovering af kollegiet som helhed er også en omlægning af haven, beskrevet i Etape 6.
Haven er IHs ansvar ifølge Leges.
- Billedserie af ABH med Havens årstider.
- Der er udarbejdet en plan for omlægning af haven som kan hentes i pdf format her:Billede:Haven.pdf.
