Optagelse
Fra Borchipedia
Velkommen, her kan du finde al nødvendig information om optageles på Borchs Kollegium.
[redigér] Hvem kan søge?
- Studerende, som læser teologi, humaniora eller matematik/naturvidenskab ved Københavns Universitet og har bestået eksaminer svarende til 2 års normeret studietid under deres fag.
- Kandidater, som har forskningsmæssig tilknytning til det teologiske, humanistiske eller naturvidenskabelige fakultet ved KU, f. eks. Ph.D.-studerende.
- Ansøgere, der har studentereksamen fra Ribe Katedralskole, er fundatsprivilegerede. Dette fortolkes sådan, at "ripensere" bliver foretrukket blandt ansøgere, der i øvrigt er lige kvalificerede.
Hvis du ikke opfylder kravene kan du have mulighed for at fremleje en plads i en kortere periode. Læs om fremleje her.
[redigér] Ansøgningsskema
Ansøgningsskema til de gamle kollegier kan hentes på nettet. Det udfyldte skema indsendes eller afleveres til SU-kontoret, Fiolstræde 1, 1171 Kbh. K. Husk at skrive "Borchs Kollegium" i rubrikken "Kollegiets navn" =)
SU-kontoret beder om, at du vedlægger et ekstra blad med motiveret ansøgning på maks. 1 A4-side: Skriv lidt om, hvem du er, og hvorfor du gerne vil bo på Borchen.
Hvis du vil have information om de andre gamle kollegier (Regensen, Elers, Hassager og Valkendorf), kan du klikke her. De gamle kollegier er stort set lige gode at bo på (Borchen er naturligvis bedst!), men der er forskel på, hvilke fag man kan komme ind med.
[redigér] Hvornår kan man søge?
Ledige værelser bliver slået op i Universitetsavisen.
Det er også muligt at sende ansøgning, selv om der ikke p.t. er ledige pladser. Uopfordrede ansøgninger er velkomne; men de kan først behandles, når der bliver en plads ledig, så der kan gå et godt stykke tid, inden der kommer svar.
I gennemsnit bliver der ca. 5 pladser ledige om året, men tallet svinger stærkt. Kollegiet kan sommetider oplyse, hvornår der bliver slået pladser op, men det eneste sikre er at holde øje med opslagene i Universitetsavisen.
[redigér] Hvordan er huset indrettet?
Der er 3 etager beboelse med fælles køkken, bad og wc på hver etage. Fællesfaciliteterne omfatter også bibliotek, musikstue med flygel, festsal, tv-stue, vaske- og tørrerum samt internet på alle værelser. Til kollegiet hører en dejlig have med kroketbane. Bygningen er fredet siden 1918.
[redigér] Hvem bor på Borchs Kollegium?
Der er 19 værelser, og vi tilstræber først og fremmest en lige kønsfordeling. Derudover prøver vi så vidt muligt at have 5 teologer, 3 humanister, 1 matematiker, 1 kemiker og 1 biolog. De resterende 8 pladser kan besættes uden yderligere begrænsninger.
Man kan bo på kollegiet i op til 5 år, men hvis man bliver kandidat før da og ikke er forskningsmæssigt tilknyttet til Københavns Universitet, må man flytte ud.
[redigér] Hvordan foregår optagelse?
Kollegiet har et optagelsesudvalg, der består af inspector collegii og en anden alumne. Optagelsesudvalget gennemgår ansøgningerne, hvorefter det indkalder de kvalificerede ansøgere til en kort samtale og rundvisning. På dette grundlag indstiller optagelsesudvalget til eforen, hvem der skal optages som beboere (= "udnævnes til alumner").
[redigér] Jeg var så heldig at blive optaget! Er der en husorden?
Der er et regulativ om husordenen. Men hovedsagen er, at hvad der er pænt at gøre i et almindeligt etagehus, det er pænt at gøre her. Ellers fungerer kollegiet i kraft af, at man taler sammen og finder ud af tingene. Der plejer at være ro i huset ved midnat, undtagen i weekenderne og til kollegiefesterne. Bruger man klaveret, skal man overholde spilletiderne, som normalt er et par timer om eftermiddagen. Man kan ikke have husdyr.
En del regler, plus en masse om husets organisation, fremgår af Introduktion til Borchen, "Leges" og regulativerne, som man bør sætte sig ind i, så snart man kan.
[redigér] Hvad kan jeg få af udgifter?
- Månedlig husleje: 1400 kr. for studerende og 2100 kr. for kandidater (okt. 2008). Lys og varme er inkluderet.
- Den såkaldte "husskat", for tiden på 125 kr. om måneden. Den går til fællesudgifter som avishold, vedligeholdelse af køkkener o.a.
- Depositum på tre måneders husleje, der betales ved indflytning. Det tilbagebetales ved udflytning, medmindre der er gæld, der skal dækkes.
- Øl og vand, hvis man benytter ølordningen. Den er forbeholdt alumnerne og deres gæster. Priserne er en anelse højere end butikspriser. Ordningen kan kun fungere, hvis alle betaler til tiden, så det bør man være forberedt på.
- Bogkøb på bogauktionen. Ved auktionen, der finder sted om foråret, sælges sidste års aktuelle bøger plus hvadsomhelst gods beboerne kommer med. Man forventes at købe noget til støtte for boganskaffelser.
- Festgebyr. Der er fire årlige kollegiefester (julefest; "skydefest" om foråret; havefest/(sommerfest); kroketfest om efteråret).
- Til kroketfesten og skydefesten betaler man ca. 75 kr. for at deltage. Her deltager kun beboerne.
- Til julefesten og havefesten betaler man ca. 150 kr. for at deltage, og man kan selv indbyde 1-2 gæster, også for 150 kr. hver. Her inviteres også venner af huset, efor med ægtefælle samt nylig udflyttede (="afdøde") alumner.
[redigér] Hvilke forpligtelser følger med?
Alumnerne klarer selv den daglige drift af kollegiet, vi passer haven samt enkelte ting i huset, og vi gør generelt rent efter os. Den enkelte må regne med at komme til at arbejde et par timer om ugen i gennemsnit for det fælles bedste. De jobs, der kan blive tale om, er:
- At blive "embedsmand". Der er ni embedsmænd, der varetager forskellige sider af den daglige drift. De vælges blandt dem, der har boet på kollegiet et stykke tid.
- At blive ølmand eller postmand/avismand. Det er typiske indflytterjobs.
- At deltage i de årlige arbejds-dage i haven og huset, hvor der luges, havemøbler friskes op m.v.
- At vaske viskestykker. Det går på omgang.
[redigér] Hvad får jeg så til gengæld?
Hurra!! Et Borchen fyldt med søde mennesker, fede oplevelser, lækker adresse og en masse andre gode ting.


